Beht Juncker’s

Gakkede gangarter, vilde vitser og ralende råb

Inden jeg går i gang med at reflektere over Beth Juncker’s text vil jeg gerne sige at jeg har arbejdet i flere institutioner (Børnehaver, sfo’er, osv...) Men speciell i børnehaver synes jeg , at aktiviteterne bliver ofte for børnene tilretelagt så børnehavebørn ikke har mange mugliheder for at styre aktiviteterne. Jeg kan godt indse, hvorfor det er sådan. Hvis børnene måtte bestemme over aktiviteterne, så ville det hurtigt blive til et stor kaos og de ville ikke opnå de kompetancer som de skal have inden de kommer i skole. Jeg snyes at især i børnehaver, bliver børnene ofte pushet derehen hvor man bare vil opnå at få børnene (alder:3-6 år) så hvidt at de kan gå i skole.

I Beth Junkers text, tar han udgangspunkten i loven om de pædagogiske læreplaner, som alle dagtilbudsinstitutioner (børnehaver, sfo’er....) skal have. I følge loven skal institutionerne give børn rum for leg, læring og udvikling. I loven står der at institutionerne skal udarbejde planer som fastholder havd for nogen konkrete mål for læring, aktiviteter og metoder som bliver anvend i institutionerne.

Læring og udvikling har for de voksene den størtse proritet, men derimod har legen den største prioritet for børn. Børns største interesse ligger ved det kulturelle, for eksempel ”legen”. De fleste voksene holder mere af læring og udvikling, altså de faglige kopetancer. Det vil sige f.eks. at lære at læse, skrive og regne. I følge Beth Juncker’s er der ingen forskel mellem børnenes kultur og rum for læring og udvikling.

Kultur for børn, kultur med børn, og kultur af børn. De tre K’er er grundlaget for børnenes kulturbegreb.

- Kultur for børn er f.eks. børnetv eller børneradio. Altså ting som voksene har produceret for børn.

- Kultur med børn kan f.eks. være en tur til en skov med børn sammen med voksene person/er

- Kultur af børn, er kultur som børn selv producerer. F.esk. gennem en leg eller teaterstykke som de selv styrer.

De to første er de felter som drejer sig om at man henvender sig til børnene. De er produceret af voksene.

Kultur af børn, er en kultur som børnene så selv bestemmer og styrer. Der findes ikke nogen målestok eller lov for denne kultur. Der findes heller ikke nogen fast lov omkring dette felt.

I børnenes kulturbegreb spiller pædagogen en stor rolle, pædagogen skulle kende medierne, natur og kunst osv.. , fordi pædagoen/erne, skal vise børnene hvordan de kan bruge de forskellige medier som findes så børnene kan viderudvikle deres kompetencer ( socialforhold de lærer, hvordan man forholder sig eller ager i en gruppe ). Under begrebet Børnekultur forstår jeg på den måde at børnene tilegner sig gennem leg, musik, teater osv... deres sociale og faglige kompetancer.
Men ud over det ksal man aldrig glemme forældrene. Man må aldrig glemme, at det for det første forældrenes ansvar at deres børn får tilgang til disse medier som pædagogerne tilbyder. Forældrene skal sørge for, ar deres børn kommer der hen hvor børnene har muglighed for at lære en kompetent omgang og tilgang til og med medierne.